Kan en tysk borger klage over et valgresultat?
Ja, enhver tysk borger kan, hvis han/hun mener at have opdaget en fejl, klage over et valgresultat. Hvis man vil klage over et valgresultat, skal man gøre det senest 2 måneder efter valget. Hvis man vil klage, skal det desuden ske skriftligt og med en god begrundelse.
Hvor lang tid varer en valgperiode?
Den tyske Bundestag bliver valgt for en periode på 4 år. Sådan står det skrevet i den tyske Grundlov. Nye valg kan tidligst finde sted 46 måneder efter sidste valg, og senest 48 måneder siden sidste valg. Hvis den tyske Bundestag dog bliver opløst inden, skal der afholdes valg indenfor 60 dage efter opløsningen. Den tyske kansler kan f.eks. vælge at opløse den tyske Bundestag, hvis han ikke har et reelt flertal bag sig mere, grundet lav opbakning.
Hvem vælger den tyske kansler/kanslerinde?
Den tyske præsident foreslår en kandidat til posten som Tysklands kansler/kanslerinde. Valget finder så sted i den tyske Bundestag, hvor alle mandaterne stemmer for eller i mod kandidaten. Hvis man vil vælges til kansler/kanslerinde, kræver det et absolut flertal.
Hvad er det tyske “ældsteråd”?
Det tyske ældsteråd består af den tyske præsident, hans stedfortrædere samt 23 andre medlemmer. Disse 23 andre medlemmer kommer fra de forskellige partier, som også sider i den tyske Bundestag. De 23 medlemspladser fordeles således, at det svarer til partiernes styrkeforhold.
Læs også om vores anbefalede produkter. Klik her!
Skrevet af Linnart Felkl fra Kontakt Tyskland