Den tyske højesteret (Bundesverfassungsgericht) skal i første omgang værne om den tyske forfatning. Den tyske højesteret er uafhængig af den lovgivende magt (det tyske parlament), men har stor indflydelse på den tyske lovgivning. Det er nemlig op til den tyske højesteret at tyde den tyske forfatning. Den tyske forfatning ændres af den lovgivende magt i Tyskland, men hvis højesteretten beslutter, at et nyt lovforslag krænker den tyske forfatning, kan den nye lov ikke indføres.
Ofte er lovene i den tyske forfatning ikke lige til at tyde. Eksempelvis stod der i mange år i den tyske forfatning, at den tyske stat ikke må bruge flere penge end den indtager, kun hvis det tjener et bestemt økonomisk formål, så som for eksempel at sørge for en “stabil” økonomi. En sådan formulering (“stabil økonomi”) indeholder i sig selv et spillerum, og derfor er den tyske statsgæld steget år for år i de sidste mange år. Først nu har man taget konsekvensen og indført en ny lov, som også den tyske højesteret har været involveret i. På tysk kaldes denne nye lov, som nu indgår i den tyske grundlov, for “Schuldenbremse”. Fra 2016 af må den tyske stat kun øge sin statsgæld med 0,35% om året, i snit. Et konkret tal, som man bedre kan forholde sig til.
Et andet eksempel på den magt, som den tyske højesteret er i besiddelse af, kunne man se under forhandlingerne om tyske hjælpepakker til den græske økonomi. Her ventede hele EU spændt på afgørelsen af den tyske højesteret, som skulle afgøre, om sådanne hjælpepakker overhoved stemte overens med den tyske forfatning.
Når den tyske højesteret træffer en beslutning, har det store konsekvenser. Beslutninger, truffet af den tyske højesteret, smitter nemlig af på resten af det dømmende organ. Højsterettens fortolkning af en bestemt lov smitter af på de afgørelser, som eksempelvis en tysk byret træffer.
Den tyske højesteret sidder i Karlsruhe og er et af Tysklands mest magtfulde organer.
Skrevet af Linnart Felkl fra Kontakt Tyskland. Tak til FreeDigitalPhotos.net for billedet.
