Den tyske forfatning er fundamentet, som hele den tyske stat og det tyske demokrati er bygget på. Forfatningen selv er baseret på menneskerettighederne. Forfatningen skal sikre individets frihed. Første punkt i den tyske forfatning siger således:

“Die Würde des Menschen ist unantastbar. Sie zu achten und zu schützen ist Verpflichtung aller staatlichen Gewalt.”

Der står altså skrevet, at menneskets værdighed er urørlig. Alle statens instanser har til pligt at agte og beskytte menneskets værdighed. Artikel 1 forsættes:

“Das Deutsche Volk bekennt sich darum zu unverletzlichen und unveräußerlichen Menschenrechten als Grundlage jeder                                    menschlichen Gemeinschaft, des Friedens und der Gerechtigkeit in der Welt.”

Der står skrevet, at det tyske folk derfor bekender sig til de unægtelige og usårbare menneskerettigheder som grundlag for ethvert menneskeskabt samfund, samt verdensfreden og retfærdigheden. Idéen var, at ingen ny lov skal kunne vedtages, så længe den er i strid med menneskerettighederne. Bemærk, at denne nye tyske grundlov blev vedtaget i 1949, kort efter krigens afslutning. Efter to verdenskrige inden for kort tid syntes det naturligt, at menneskerettighederne skulle danne grundlag for en ny og fredelig stat. Også USA fik i et begrænset omfang indflydelse på udformningen af den nye grundlov, i det de med deres omfattende Marshallhjælp kunne udøve politiske pres. Alle var dog enige om, at man ville umuliggøre gentagelsen af de sidste kriges rædsler og eskalation. Den nye forfatningen skulle altså sikre, at racisme og diktatur aldrig nogensinde ville kunne komme til magten igen.

Den tyske forfatning har vist sig at være ekstrem stabil. Mange politikere har siden 1949 kritiseret den tyske forfatning, idet den har umuliggjordt gennemførslen af visse lovforslag. Dog har den været fundamentet, som Tyskland er blevet genopbygget på. Tilmed har den indtil idag sikret menneskerettighederne. Først med terrorismen som ny fjende begyndte der at ske forandringer. Statens antiterrorlov blev derfor første undtagelse i den tyske forfatning, hvilket stadigvæk diskuteres heftigt. Hvor skal man sætte grænsen? Nogle mener, at den tyske forfatningen er idealet, andre ser den gerne ændret i takt med skiftende og mere moderne udfordringer.

Læs også om vores anbefalede produkter. Klik her!