Nu begynder den tyske valgkamp 2013

Skrevet af Linnart Felkl fra Kontakt Tyskland

 

Forbundsdagen skal atter vælges. Det sker den 22. september 2013. Favoriterne til at blive ny tysktysk  kansler er den regerende Angela Merkel fra CDU og hendes rival, Peer Steinbrück fra SPD. Udover CDU/CSU, SPD forventes følgende partier atter at få adgang til den tyske forbundsdag: “die Linke”, “die Grünen”, FDP og sandsynligvis også “die Piratenpartei”. Men hvad skal de forskellige partier egentlig skændes om? Her følger nogle bud på politiske emner, som vil blive diskuteret under valgkampen.

Tysk asylpolitik

Medierne har været fyldte med historier om dårlige vilkår til asylansøgere i Tyskland. Skal lovene ændres? Er den tyske asylpolitik for stram? Krænker den tyske asylpolitik muligvis menneskerettighederne? Da menneskerettighederne danner grundlag for den tyske forfatning vil dette emne uundgåeligt blive meget omdiskuteret.

Mindsteløn

Tyskland har stadigvæk ingen lovmæssig mindsteløn. Eventuelle mindstelønninger eksisterer kun på baggrund af forhandlinger mellem fagbevægelser og arbejdsgivere. Peer Steinbrück fra SPD er en fortaler for mindstelønninger, mens det konservative CDU og det neoliberale FDP frygter en øget arbejdsløshed som følge af mindstelønninger. Diskussionen om tyske mindstelønninger bliver måske det varmeste emne i den tyske valgkamp.

Uddannelse

Også Tyskland mangler velkvalificeret arbejdskraft. Særligt faglærte arbejdere er blevet til en mangelvare i Tyskland. Men hvordan kan det være, når tusinder af unge tyskere leder efter en læreplads? Uddannelse har altid været et af de hotteste emner i tyske valgkampe. Sådan bliver det også denne gang.

Den tyske valgkamp - 2013