Den tyske regering er uenig. Det ene regeringsparti, FDP, drømmer fortsat om skattelettelser – mens CDU ønsker at hjælpe den europæiske fællesvaluta i form af finansiel støtte til Grækenland

Siden sidste valgkamp, inden den nuværende regering kom på benene, har FDP drømt om massive skattelettelser til industrien og middelklassen. Denne drøm begyndte allerede under finanskrisen – og er ikke død endnu. Regeringenspartneren CDU holdt sig tilbage med skattelettelser – man ville hellere investere i rådne banker, erhverv med røde regnskabstal, bygningsarbejde og uddannelse.

Efter finanskrisens hede står det klart, at Tyskland lader til at være kommet styrket gennem krisen. Økonomien vokser, bilindustrien er glad og tilfreds og skatteindtægterne stiger grundet den højere andel af borgere i arbejde. Nu vil FDP endeligt have sine skattelettelser. Selvom CDU er det langt større regeringsparti kan de ikke sige nej – de frygter for det allerede nu skrøbelige samarbejde. Derfor kommer der ikke noget klart nej fra Angela Merkels side. Den gennemsnitlige tyske borger ønsker en styrket nation frem for en lavere skat på arbejde. Det viser omfattende undersøgelser. Men det vil næppe få sin indflydelse på FDPs politiske kurs mod skattelettelser – deres vælgergruppe består ikke ligefrem af gennemsnitlige borgere.

FDP: Skattelettelser og økonomisk vækst hører sammen

Mens SPD, CDU, die Grünen og Die Linke påstår, at man i tider, hvor krisen synes nær, skal investere massivt i offentlige ydelser mener FDP det modsatte. Det er borgeren, som frit skal have lov til at bestemme, hvad pengene skal bruges på. Borgerne skal have pengene i deres lommer. Statens magt skal indskrænkes – dertil hører også færre investeringer i bygningsanlæg, fabrikker og banker. Her skal det frie marked dominere – hvilket i det seneste år er blevet manipuleret  i et stort omfang.

Læs også om vores anbefalede produkter. Klik her!