Traditionen bag tysk øl og en oversigt over tyske ølarter

Tysk øl er en mærkevare og kendt rundt omkring i verdenen. Her får du historien om traditionen bag

Tysk øl er en realitet siden år 736. Den første tyske øl blev brygget i Bayern, i en by som hedder Geisenfeld. 3 år senere blev den første øllevering fastholdt på skrift. Øllen blev leveret til det tyske kloster St. Gallen i Giesingen.

Generelt var det de tyske klostre som spillede den altafgørende rolle i udviklingen af den tyske ølkultur. Stadigvæk den dag i dag er mange kendte tyske øl navngivet efter tyske klostre eller tyske munkeordener, f.eks. “Paulaner”.

Øl skulle siden da spille en central rolle i det tyske samfund siden da. I året 1888 kom det eksempelvis til politiske uroligheder, endda rigtige optøjer, i den bayerske hovedstad München, da ølprisen steg. Dengang blev øl for det meste konsumeret på værtshuse, og ikke i det private hjem. Under optøjerne blev adskillige tyske værtshuse i München ødelagt af de vrede tyske ølfans. I de tyske historiebøger kan man finde optøjerne under betegnelsen “Salvatorschlacht”.

Tyske øl – arter og “regler”

Tysk øl brygges efter det tyske “Reinheitsgebot”. Reglen siger, at øl kun burde brygges på basis af tre komponenter: Vand, malt og humle. Malten kan vindes på baggrund af byg, rug eller hvede. Der er ikke tale om nogen rigtig lov – mere en traditionel regel, som både tyske ølleverandører og ølkonsumenter holder sig til. Der findes følgende tysk øl:

Pils: Brygges på malt af byg. En tysk pils er ofte meget bitter, indeholder altså meget humle. Alkoholprocenten ligger på 4,0 til 5,2%.
Lager: Minder om pils med henblik på gærtiden. Dog indeholder en “Lager” mindre humle. Til gengæld er alkoholprocenten ofte lidt højere end hos tysk pils.
Weizenbier / Weißbier: Brygges på malt af hvede, ikke byg. Alkoholprocenten ligger på 5,0% til 5,6% og øllen indholder stadigvæk gær når den bliver drukket, i modsætning til en pils eller lager. En tysk Weißbier har en lang gærtid, meget længere end en pils eller lager.
Helles: Lys øl, ølprocent i den lavere ende. Sødelige smag, da mindre humle og mere malt.
Starkbier: Mere krydret tysk øl. Indeholder mere alkohol end – derfor “stærkøl”.
Export: En tysk Export er svaret på den danske “Premium”. Alkoholprocent over 5%. Øllen kan være lys eller mørk.
Kölsch: En øl må kun kalde sig for værende en Kölsch, hvis den er blevet brygget i Köln.
Altbier
Dunkelbier
Berliner Weiße
Märzen
Gose
Specialøl