RWE og Eon er begge taget i retten som følge af regeringsens U-vending i atomdiskussionen. De vil have erstatning for spildte investeringer.

Først valgte de regerende partier CDU/CSU og FDP at forlænge levetiden af flere tyske atomkraftværker. Men efter katastrofen i Japan og problemerne med det japanske atomkraftværk i Fukushima, valgte regeringen at foretage en uvending. Det har betydet, at ejerne af de tyske atomkraftværker har mistet en masse penge. Ikke nok med, at atomkraftværkerne nu kun kan give afkast indtil 2022 – mange investeringer i de gamle atomkraftværker synes nu også at være spildte. Investeringerne blev nemlig foretaget efter regeringens beslutning om, at levetiden af atomkraft i Tyskland skulle forlænges.

Nu mødes staten og energikoncernerne i retten – men hvem tager det politiske ansvar på sig? FDP har længe været industriens gode ven. Et “Nej til atomkraft” er et atypisk træk for partiet, som har prøvet at etablere sig som fornuftens stemme. Nu melder Christian Lindner dog klart ud, at han ikke ser FDP som værende skyldige i erstatningssagerne. Han mener, at FDP hele tiden har advaret regeringen om, at der ville komme krav om høje erstatningssummer. Derudover melder det liberale FDP nu også ud, at det må vise sig, om reformen vil blive realiseret punkt for punkt?

Trækker FDP i bremsen? Partiet befinder sig i en krise, idet opbakningen blandt vælgerne er sunket drastisk. Om nyeste udmeldinger vil rette op på dette, vil vise sig med tiden.