Hugo Boss og Karl Otto Lagerfelt – blot nogle af den tyske tekstilindustris mange kendte navne. Her får du et hurtigt overblik over den tyske tekstilindustri

Den tyske tekstilindustri har sine rødder helt tilbage i middelalderen. Dengang blev tekstil hovedsageligt fremstillet af hamp, linned og uld. Særligt Tysklands bjergede områder egnede sig godt til produktion af tekstiler, idet der her var mulighed for at passe får og dyrke linned. Derudover kunne man tit ikke bruge jorden til anden form for landbrug, hvorfor udvindingen af råstoffer til den tyske tekstilindustri ofte forblev den eneste overlevelsesmulighed i disse regioner. Grunden til de tyske bilproducenters placering i Sydtyskland skal ligeledes findes i regionens dårlige landbrugsjord.

I løbet af 1700-tallet oplevede man også i Tyskland en øget efterspørgsel efter tøj. Arbejdsprocessen blev hurtigt delt op i flere trin – det man i dag ville kalde for en “supply chain”. Fårehyrden passede fårene og solgte sit uld. Spinderne forarbejdede hyrdens fåreuld til garn. Væveren vævede videre med det fremstillede garn.

Den tyske tekstilindustri blev hurtigt til en af de vigtigst arbejdsgivere i de områder som i dag tilordnes forbundsrepublikken Tyskland. Arbejdsbetingelserne var hårde og indkomsten ofte lav. Desto højere man formåede at komme op i tekstilindustriens pyramide, desto mindre hårdt skulle man arbejde. Med tiden forandrede vilkårene desuden. Ud over spindere og vævere var der nu også nye industrigrene som ville have en bid af kagen. Tekstiltryk er et eksempel herpå. Tekstiltrykkerierne tog tekstilerne og tilførte dem yderligere værdi. Selvom farverigt tøj altid havde været populært, opleve denne industrigren i starten af 1800-tallet en revolution. De første maskiner og effektive trykteknikker var nemlig kommet på markedet.

 

Dannelse af de første industriknuder med henblik på fremstilling af tekstiler

Med de første maskiner og automatiserede løsninger gik det på den ene side arbejdspladser tabt, på  den anden side blev en mere effektiv produktion af tekstiler muliggjort. I løbet af Tysklands industrialisering vedblev den tyske tekstilindustri en af de største industrigrene – både med henblik på omsætning, arbejdstagere og ressourceforbrug. Befolkningens efterspørgsel efter tekstiler voksede og voksede – tekstilfabrikkerne boomede landet over. Det bemærkelsesværdige herved var i sær de knuder, som fabrikkerne etablerede sig i forhold til hinanden. Grunden hertil var adskillige fordele:

  • samling af know-how i én region
  • leverandører af eksempelvis garn og bomuld kunne fokusere sig på knudepunkterne, hvilket hele industrigrenen profiterede af
  • partnerskaber muliggjorde sammenlægningen af produktionskapaciteter i perioder med øget efterspørgsel
  • samling af arbejdskraft i én region

På mange måder mindede industrialiseringen tekstilindustri om den de fabrikker og produktionsbetingelser, man i dag kan se i lange som Tyrkiet, Bangladesh, Thailand, Kina, Pakistan og Indien.

I dag er størstedelen af den tyske tekstilindustri blevet udliciteret til den tredje verden. Tyskland har dog stadigvæk kende tøjmærker med hovedsæder og delvist også fabrikker i Tyskland. Et udpluk:

  • Hugo Boss
  • Adidas
  • Puma
  • Paffen Sport

Den tyske tekstilindustri

Tak til freedigitalphotos.net for billedet!