Efter anden verdenskrig stod man overfor en skrøbelig europæisk økonomi og en masse rygende ruiner. Det, som i dag er blevet til EU, blev dengang startet med henblik på at genopbygge økonomien og forhindre en ny krig i Europa

Efter anden verdenskrig blev det diskuteret, om man skulle give Tyskland en ny chance eller ej. Ikke mindst USA var skyld i, at Tyskland fik muligheden for at bygge sig selv op igen. Et af argumenterne var, at de fattige forhold, som Tyskland var blevet dømt til efter første verdenskrig, havde fremprovokeret en radikal og nationalistisk stemning blandt det tyske folk. For at skabe varig fred, skulle og Tyskland have mulighed for at vokse igen. Tysklands kulindustri fik derfor mulighed for at give gevinst og blev en af de vigtigste motorer i den tyske økonomi efter krigen. Men kullet var ikke kun vigtigt for Tyskland – resten af Europa var interesseret i det tyske kul. Det samme gjaldt stål fra Tyskland, som stadigvæk i dag bliver smeltet og støbt i det tyske Ruhrpot-område.

EU startede i form af europæiske fælleskaber – bl.a. Det Euopæiske Kul- og Stålfælleskab. I 1957 kom Det Europæiske Økonomiske Fælleskab til, som også Vesttyskland spillede en betydningsfuld rolle i. Denne udvidelse skete gennem Romtraktaten, som trådte i kraft i 1958. Østtyskland, DDR, nåede aldrig at blive del af noget Europæisk Fælleskab.

I 1967 kom Fusionstraktaten på benene. Siden da blev det almindeligt at snakke om Det Europæiske Fælleskab, som Vesttyskland fra starten af var medlem af. Vesttyskland spillede med sine kulminer, stålstøberier og mange maskinfabrikker en vigtig rolle i Det Europæiske Fælleskab (EF).

Muren og jerntæppet falder – Østtyskland og Vesttyskland bliver til Tyskland

I 1990 var Tyskland genforenet og det gamle Østtyskland blev dermed indlemmet i Det Europæiske Fælleskab. Efterfølgende blev man enig om, i de såkaldte Københavnskriterier, hvilke betingelser en stat skulle opfylde, hvis den ville blive del af EF. På det tidspunkt var Danmark blevet del af fælleskabet.

Den Europæiske Union (EU) blev senere til, da Maastrichttraktakten i 1993 trådte i kraft. Tyskland har den største økonomi i EU og er et af de vigtigste medlemslande.


 


Læs også om vores anbefalede produkter. Klik her!